Til
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Deres j .nr. 2018- 790
Alene sendt. Pr. e-mail til trm@trm.dk og almenbolig@tbst.dk
Høring over udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghetto-områder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghetto-områder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.)
Vi skal venligst takke for at få lovforslaget i høring.
Forligspartierne bag boligdelen af parallelsamfundspakken har foreslået en ændring af lovpakken.
Forslaget lægger op til at kommunerne får mulighed for at spille en større rolle, når der skal lægges planer for at undgå parallelsamfund. Boligorganisationerne (og dermed lejerne) får til gengæld mindre at sige.
Samlet set er forslaget en forringelse af lejernes indflydelse i forhold til den oprindelige parallelsamfundspakke, som i forvejen udvandede lejernes indflydelse på deres egne hjem. LLO kan derfor ikke støtte forslaget.
Nye regler for udviklingsplaner
Efter det oprindelige forslag skulle kommunen og boligorganisationen i fællesskab lave en ”udviklingsplan”, som ministeriet skulle godkende. De nye regler medfører, at kommunen gives vetoret, og at boligorganisationen alene bliver høringsberettiget, hvis de ikke er enige med kommunen.
Den oprindelige plan for udfærdigelse af udviklingsplaner:
- Boligområdet pålægges at lave en udviklingsplan
- kommune og boligselskab laver en fælles plan
- Planen vurderes af ministeriet.
De foreslåede ændringer for udfærdigelse af udviklingsplaner er således:
- Boligområdet pålægges at lave en udviklingsplan
- kommune og boligselskab forhandler en fælles plan
- Hvis uenighed fremsender kommunen sin egen plan
-Planen vurderes af ministeriet.
•Boligorganisationen har høringsret.
Hvis kommunen gives værktøjer til afvikling af boligområder, bruger de formentligt disse værktøjer, fremfor at lade ministeren gøre det, da kommunen anser sig selv som bedst egnet til at lave en fornuftig boligpolitik for deres egne byer. Selvom vi har forståelse for, at kommunen kan ønske at lave sin egen boligpolitik, bør det ikke foregå på lejernes bekostning.
Det er derfor en skam, at ministeriet ikke mener, at lejerne skal have indflydelse på den boligpolitik, når det nu er deres hjem, det drejer sig om.
Om gældende ret lød det tidligere fremsendte lovforslag (j.nr. BO100-00385 s. 78):
”I praksis vil boligorganisationerne ofte inddrage afdelingens beboere i sådanne beslutninger, men de vil kunne gennemføres uden afdelingens godkendelse. Dog skal afdelingens godkendelse ifølge almenboliglovens § 75 c indhentes forud for salg efter almenboliglovens kap. 5 a, der vedrører salg af boliger som ejerboliger.
Nedrivning eller salg af boliger vil ofte indgå i en helhedsplan, jf. almenboliglovens § 91 a, stk. 3, hvis øvrige elementer som udgangspunkt skal godkendes af afdelingen. Det vil i disse tilfælde typisk være nødvendigt, at afdelingen tager stilling til den samlede plan, idet afdelingen kan have svært ved at forholde sig alene til enkelte dele af planen, ligesom det vil kunne vanskeliggøre samarbejdet med afdelingen, hvis væsentlige beslutninger, der indgår i den samlede plan, træffes hen over hovedet på beboerne.”
De bekymringer man har haft for afdelingens beboere og hensynet til samarbejdet, er tilsyneladende enten glemt, eller at måtte vige for kommunens interesser.
Med lovforslaget kan kommunen gå helt uden om lejerne og deres repræsentanter i organisationsbestyrelsen og (reelt) træffe meget væsentlige beslutninger over hovedet på dem.
Vi opfordrer til at man i stedet lader beboerne bestemme deres egen skæbne.
Retten til at fremlægge en udviklingsplan for ministeriet er relevant fordi planen kan indeholde mange forskellige forslag, der alle kan blive godkendt.
Når ministeriet skal godkende udviklingsplanen, skal det alene påse om det er realistisk, at den medfører, at antallet af almene familieboliger højst udgør 40% i 2030.
- Hvis kommunen foreslår at et boligområde (med 100% almene familieboliger) sælger 60% af boligerne til private investorer, vil det formentligt blive godkendt.
- Hvis de foreslår at man omdanner 60% til ungdomsboliger, vil det også blive godkendt.
- Hvis de foreslår nedrivning 60% af boligerne, vil det også blive godkendt.
Naturligvis skal der ske partshøring af boligorganisationen, men ministeriets opgave er at vurdere, om man når måltallet. Ikke hvilken metode, der bruges til at opnå målet.
Angreb på beboerdemokratiet.
Boligorganisationerne vil reelt blive sat under kommunal administration, hvis de ikke efterkommer en ministerielt godkendt plan. Dette fremgår af lovforslaget og bemærkningerne. Det er alle dele af organisationen, der kan sættes under administration, herunder organisation- og afdelingsbestyrelserne.
Perioden er midlertidig med start fra boligorganisationen ikke efterkommer et påbud, og slutter ved gennemførelse af planen. Udviklingsplanerne skal dog senest realiseres inden 2030.
Det vil sige, at man kan risikere at have almene afdelinger uden afdelingsbestyrelser i 10-11 år. Denne periode er alt for lang og det er endvidere en fuldstændig uproportional straf at pålægge boligorganisation eller afdelingsbestyrelsen.
Der er ikke meget beboerdemokrati tilbage, hvis lejerne sættes udenfor indflydelse i en så lang periode.
Til sammenligning kan private udlejere sættes under administration i 1-5 år under helt særlige forudsætninger (her er det ikke tilstrækkeligt at sidde ét påbud overhørigt) jf. LL § 113 a.
Endvidere vedrører reglerne på det private område alene tvangsadministration, ikke midlertidig opløsning af ejerens besluttende organer (bestyrelser etc.).
Det er uklart, hvorfor den almene boligsektor skal rammes så meget hårdere end den private.
Af ovenfor nævnte grunde kan LLO ikke støtte lovforslaget.
Med venlig hilsen
Lejernes Landsorganisation i Danmark
Helene Toxværd
Landsformand
/Anders Svendsen