Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

08-09-2022

Hvad siger udlejerne til et loft over huslejen?

Formand i Danske Udlejere, Kjeld Frederiksen, mener i ramme alvor, at de lejere, som står til at stige i husleje pga. nettoprisindekseringen, bør gå til deres arbejdsgiver og kræve mere i løn, da lønningerne stiger lige så meget som inflationen!

Hør LLO´s saglige bemærkninger, når Claus Højte, Direktør i LLO Hovedstaden, svarer formanden for Danske Udlejere.

Læs mere…
07-09-2022

Aftalen om huslejeloft hastebehandles nu

Aftalen om huslejeloft tog et stort skridt nærmere at blive til virkelighed i dag. Indenrigs- og boligministeriet kunne nemlig oplyse at forslaget om huslejeloft vil blive hastebehandlet i Folketinget.

En hastebehandling kræver at ¾ af Folketinget accepterer, at lovforslaget behandles.

Kun partierne Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har været decideret imod en hastebehandling. Venstre og Dansk Folkeparti er ikke med i aftalen, men har ikke protesteret imod at loven sættes til afstemning hurtigere end normalt.

Landsformand Helene Toxværd udtaler i den anledning:

”Det er meget glædeligt, at Folketinget vil hastebehandle lovforslaget. Det gør, at forslaget har langt større mulighed for at træde i kraft og dermed hjælpe de mange bekymrede lejere i de ca. 180.000 private lejeboliger, som står til at blive ramt af huslejestigninger på omkring 10%.”

”I LLO havde vi naturligvis håbet på en bred aftale om at beskytte lejerne. Når det ikke kunne lade sig gøre, så er vi glade for at Venstre og Dansk Folkeparti i hvert fald ikke stiller sig i vejen for at hjælpe de lejere, som vil opleve en lettelse ved aftalen.”

Anledning til bekymring

Hun fortsætter ”Det er skuffende at Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance decideret modarbejder huslejeloftet, og stemmer imod en hastebehandling. Det giver anledning til bekymring om hvilken boligpolitik, som der føres efter et valg.”

Hun afslutter: ”Med indførelsen af huslejeloftet ophørte lejelovsforliget. Det er derfor et helt åbent spørgsmål hvilken boligpolitik, der vil blive ført efter et valg, herunder om huslejeloftet vil blive rullet tilbage. Vi ved endnu ikke hvor partierne står.”

 

Læs mere…
06-09-2022

Danskerne bakker op om huslejeloft

Mediet Ejendomswatch har undersøgt danskernes holdning til huslejeloftet. Forslaget har overvældende opbakning I den danske befolkning.

”Kun 20 pct. af befolkningen er i mod forslaget. Vi er selvfølgelig glade for, at opbakningen er så bred. Men vi havde også forventet det,” siger Anders Svendsen, chefjurist hos Lejernes Landsorganisation, til EjendomsWatch.

Læs artiklen her:  (kræver abonnement)

 

Læs mere…
17-08-2022

Glæde hos bekymrede lejere over udsigten til et regeringsindgreb

- Hver anden lejer overvejer at flytte, hvis huslejen stiger

Lejernes Landsorganisation (LLO) tager godt mod regeringens forslag om loft over huslejestigninger. Regeringen har foreslået, at der kun må reguleres med 4 % hvert af de kommende år i lejemål, der reguleres med det såkaldte nettoprisindeks.

 

Landsformand Helene Toxværd udtaler: 

”Vi hilser regeringens udspil om begrænsninger af huslejestigninger velkomment som et godt og helt nødvendigt forslag.

Vi håber på, at der kan komme en bred politisk opbakning til at beskytte lejerne imod disse meget store og pludselige huslejestigninger, så de kan blive boende i deres hjem.

Vi er glade for, at det ser ud til, at et bredt flertal i Folketinget har lyttet til LLO”.

 

Baggrunden for regeringens forslag har været de store huslejestigninger, som ventedes at ramme lejerne ved årsskiftet og som allerede er begyndt at ramme lejere i hele landet. De lejere, der skulle reguleres på. 1. januar 2023, ville kunne opleve stigninger på omtrent 8-10 pct. i forhold til året før - hvis der ikke var kommet et indgreb. Stigningen forventedes at ramme ca. 180.000 husstande i den private udlejningssektor.

LLO har kaldt stigningen en huslejebombe, der skyldes, at udlejerne kan indregne stigningerne i energiomkostninger i huslejen, selv om lejerne også betaler stigningerne ved siden af huslejen via varme - og elregningen.

Med det kommende indgreb, som et flertal i Folketinget har nikket ja til, afblæses de store stigninger forhåbentlig.

 

LLO medlemsundersøgelse: Hver anden overvejer at flytte *

LLO har i forbindelse med de ventende store huslejestigninger lavet en medlemsundersøgelse.

Undersøgelsen viser, at hver anden lejer overvejer at flytte, hvis de oplever en huslejestigning på 10 %

Mere end fire ud af fem lejere i privat lejebolig svarer at de enten er ”meget bekymrede” eller ”noget bekymrede” over de kommende huslejestigninger.

 

Helene Toxværd udtaler: ”LLO´s medlemmer er med rette meget usikre på deres boligforhold, som følge af de store lejestigninger, der er på vej”. 

”Vores medlemsundersøgelse bekræfter en stor utryghed hos lejerne som følge af huslejestigninger. Rigtig mange lejere overvejer simpelthen at flytte”.

Hun afslutter: ”Huslejestigningerne ville komme oven på en generelt høj huslejeudvikling i meget lang tid. Kigger man på årene 1991-2019, så steg huslejen med to kroner hver gang priserne generelt steg med én. Lejerne betaler derfor i forvejen en høj husleje, inden de ville blive afkrævet en huslejestigning på 8-10%. På sigt bliver vi nødt til at tøjle huslejernes himmelfart, og give lejerne ”en buffer”, så lejernes økonomi ikke i forvejen er spændt til bristepunktet, når store prisstigninger rammer. Derfor er vi i LLO meget glade for udsigten til et indgreb. Vi vil arbejde for, at så mange lejere som muligt bliver omfattet af det.”

 

Pressekontakt:

Landsformand Helene Toxværd: tlf. 33 86 09 23

Chefjurist Anders Svensen tlf. 33 86 09 26

 

* LLO’s undersøgelse er foretaget på baggrund af 690 besvarelser fra lejere i private lejemål. Besvarelserne er indsendt i perioden 11.-15. august 2022. Tallene er renset for lejere i almene lejemål. Undersøgelsen er sket blandt ca. 5.500 af LLO´s medlemmer.

Medlemsundersøgelsen kan ses her

Læs mere…
15-08-2022

Huslejestigninger: "Vi er ved at hive tæppet væk under en kæmpe gruppe lejere"

LLO´s Landsforamand Helene Toxværd var i P1 Orientering og tale om de huslejestigninger, mange lejere kan imødese, når deres husleje reguleres 1. januar 2023 pga. udlejers ret til nettoprisindeksering i deres kontrakt.

Under overskriften: Huslejestigninger: "Vi er ved at hive tæppet væk under en kæmpe gruppe lejere" omtaler Helene Toxværd problemet for de mange lejere som: "en tikkende bombe, der venter på at eksplodere".

Hør indslaget 29:51 inde i programmet.

Læs mere…
11-08-2022

LLO: Inflationen bør ikke give rekordhøje afkast til udlejerne

Med den stadigt stigende inflation har flere medier stillet skarpt på de huslejestigninger - den huslejebombe - som venter beboerne i mindst 180.000 private lejeboliger.

Lejerne i disse boliger står til rekord-store huslejestigninger, når vi når til januar 2023, men ved måske slet ikke at deres udlejer er på vej med stigninger på rekordniveau.

Udlejerne argumenterer med, at de også har oplevet store stigende driftsudgifter, udgifter der også er påvirket af inflationen.

LLO mener ikke, at det argument holder vand.

Udlejers profit følger også nettoprisindekset

Efter lejelovens regler kan udlejer lade hele huslejen stige. Både de stigende driftsudgifter, som udlejer rent faktisk oplever fx udgifter til vicevært, men også udlejers profit (afkast) får lov at stige.

Lejerne betaler dobbelt

Udlejer kan ikke alene få en stigning i sit afkast med, men han får også lov at tage stigninger med, som lejerne allerede har betalt for, fordi de regnes med i nettoprisindekset fx udgiften til el og varme.

Landsformand, Helene Toxværd udtaler:

”Det er helt galt, for lejer har jo f.eks. allerede betalt for stigende energiudgifter til el- og varmeværket og lejer har også betalt den stigende pris på mælk, grøntsager og kød i Netto.” og fortsætter:

”Tager man disse - allerede betalte – stigninger fra, og dermed ”renser” nettoprisindekset for disse allerede betale stigende udgifter, så bliver stigningen i nettoprisindekset ”kun” 5,4 % iflg. Danmarks statistik.”

 

Nogle udlejere, fx Danica Pension kan godt selv se problemerne for lejerne, og laver af egen vilje en mindre stigning end loven giver mulighed for. Danicas Administrerende Direktør Michael Nielsen begrunder overfor TV2 beslutningen med at ”Vi vil gerne have, at vores lejere har råd til at blive boende”. Desuden pointerer han, at når Danica kun tager halvdelen af stigningen, så dækker det rent faktisk pensionskassens omkostninger.

”Udmeldingen fra Danica Pension understreger, at nogle udlejere godt forstår alvoren, og at de kan klare den mindre huslejestigning økonomisk. Det er dog langt fra alle lejere, der har en forstående udlejer. Derfor kræver LLO politisk handling. Det kan ikke være rigtigt, at lejere som i forvejen er presset hårdt af inflationen også skal betale for udlejers ekstra afkast og betale dobbelt” afslutter Helene Toxværd.

 

Læs mere om huslejebomben på www.LLO.dk

 


Regneeksempel:

Lejer bor i en nyere ejendom og har en klausul om nettoprisindeksstigning i sin lejekontrakt.

Hele huslejen stiger med 8,8% svarende til stigningen i nettoprisindekset fra juli 2021 til juli 2022.

Når hele lejen vokser, så vokser de forskellige dele af huslejen lige meget.

Derfor stiger både:

Driftsudgifterne med 8,8% og

Afkastet med 8,8%


 

Kontakt

Landsformand Helene Toxværd tlf. 3386 0923

Chefjurist Anders Svendsen tlf. 3386 0926

 

 

 

Læs mere…
10-08-2022

Nettoprisindekset steget med 8,8 procent

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at Nettoprisindekset er steget med 8,8 procent fra juli 2021 og til juli 2022 - og inflationen dermed ikke er set højere siden 1983.

Dårligt nyt for lejerne

Det gør desværre LLO´s prognoser til sandhed, da vi har forudsagt, at der pga. lejelovsreglerne om nettoprisindeksering, kan komme prisstigninger for lejerne på op til 10 procent, hvilket vi nu er ganske tæt på.

En fortsat inflationsstigning gør rigtigt ondt på mange lejere, som bor i privat lejebolig, da de i deres kontrakter har indskrevet, at huslejen reguleres med nettoprisindekset. 

Stigningerne kommer på baggrund af, at det fra juli 2015 har været muligt for udlejerne af nye eller gennemrenoverede ejendomme i privat udlejening, at lade lejen stige når udgifterne på varer i samfundet stiger - det såkaldte nettoprisindeks.

Lejere må flytte

Ingen havde dog forestillet sig, at inflationen ville stige så voldsomt, som vi nu ser. Det har nu sat mange lejere i en svær økonomisk situation, hvor nogle lejere fra årsskiftet kan imødese en huslejestigning på 20 - 30.000 kroner om året.

Indtil nu er der ingen hjælp at hente, da boligministeren nok deler lejernes bekymring, men indtil videre har valgt at se tiden og udviklingen an.

Men man bør ikke vente for længe, for hen imod årsskiftet vil mange lejere opleve, at deres udlejer sender dem store lejestigninger. 

 

Læs mere…
08-08-2022

Et boligpolitisk slag i luften

Venstres formand, Jakob Ellemann Jensen, har netop offentliggjort Venstres forslag til boligpolitik – et forslag, som er faldet, mens alle ved, at der straks bliver udskrevet valg.

Det er altså venstres valgkampssvar på de alvorlige udfordringer, som det danske boligmarked står midt i.

Og hvad er det så Venstre vil: Jo de vil såmænd give skattefradrag, hvis man sparer penge op til et boligkøb. Forslaget i sig selv er et slag i luften, for hvis det gennemføres, vil den eneste effekt være, at ejendomspriserne stiger. Som man siger i juraen, så vil det være en nullitet – noget, der ingen virkning har.

At Venstre har sympati for ideen om, at så mange som muligt skal eje deres egen bolig, det er derimod et politisk valg, man må respektere. Men det er også et politisk valg, man bør huske på valgdagen.

For hvor er Venstre, når lejerne om meget kort tid oplever enorme huslejestigninger på grund af de stigende energipriser? Hvor er Venstre, når anonyme, udenlandske pengetanke opkøber danske udlejningsboliger og sætter lejen op? Hvor er venstre, når selv middelklassen i de store byer har svært ved at holde fast i deres boliger?

Det har vi nu fået at vide. Med alibi i en tre år gammel  ”undersøgelse”, lavet af en af de banker, der lever af at låne penge ud til borgere, der vil købe deres bolig, vil Venstre støtte ejerboligmarkedet.

Man kan i sjælden grad tale om at holde kikkerten for den blinde øje, når man fokuserer på den million danskere, der bor til leje – og hvoraf mange aldrig får mulighed for at købe en bolig: Dem har Venstre ikke noget til.

I LLO har vi et stort ønske til Venstre: Forhold jer til, at mange danskere hverken har råd til hverken at købe en bolig eller leje en bolig. Sæt kikkerten for det raske øje!

 

Læs mere…
04-08-2022

Pas på boligsvindel, når I søger efter en studiebolig

Studiestart og boligsvindel går desværre hånd i hånd!

Sensommeren er lig med studiestart, hvor 60.000 studerende i år har fået studieplads. Midt i glæden og euforien kan det at søge en studiebolig, gå hen og blive en forhastet og bedragerisk fornøjelse. For med studiestart venter også boligsvindlerne i de lidt mørkere afkroge af internettet.

Specielt snydes mange, når de i hast overfører et depositum til en person, som viser sig at være svindler. Beløbet kan være op til 30.000 kroner - som er mange penge for de fleste og især for en studerende.

Hvordan undgår man så at blive snydt? Det kan være svært at undgå helt, men på vores studiestartsside kan I læse om faldgrupperne og få gode råd til, hvordan I undgår en svindler og ikke bliver snydt.

Læs mere…
21-06-2022

Inflation og prisstigninger presser huslejen op!

Herning: Lejere oplever store huslejestigninger pga. stigende inflation og deraf stigninger i den generelle prisudvikling.

De forøgede forbrugsomkostninger har, pga. nettoprisindeksering af huslejen, stor indflydelse på huslejestigninger - som kan være op imod 10 procent.

Der var nemlig ingen der forudså, at inflationen i 2022 ville blive den højeste i 39 år, da man i 2015 indførte retten til nettoprisindeksering af nyere byggeri og nyrenoveret ældre byggeri i lejeloven.

Nu viser det sig som et kæmpe og omkostningstungt problem for mange lejere, hvor det for mange presser økonomien til det yderste. Men indtil videre er der fra politisk side ingen planer om en ændring!

 

Se indslaget hot TV MidtVest

 

Læs mere…
< 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54  >

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser