Folketinget har vedtaget en ny andelsboliglov, med ikrafttræden d. 1. juli 2018.

Den nye lov skærper kravene til at stifte en andelsboligforening. Det betyder, at der stilles større krav til foreningens økonomi. Målet er at undgå, at andelsboligforeninger går konkurs, fordi deres økonomi ikke hænger sammen fra starten. Dette er fornuftigt nok.

Den nye lov indfører desværre også ekstra byrder til konkursramte andelshavere. Som andelshaver kunne du tidligere fortsætte på de samme vilkår som de øvrige lejere i ejendommen, hvis foreningen gik konkurs. Derfor kunne de andelshavere, der mistede deres indskud (som i nogle tilfælde var på flere millioner) trods alt blive boende som lejere.

Nu kan de konkursramte andelshavere stadigvæk blive boende som lejere, men de risikerer at få et seksårigt ”tillæg” til deres husleje, så de skal betale det samme som et gennemsnit af det de tidligere betalte i boligafgift i de sidste fire år. Hvis huslejen efter lejelovens almindelige regler kan blive højere end boligafgiften, må udlejer dog vælge denne løsning.

I loven står der at det tilstræbes, ”at skabe klarhed for lejer og udlejer om, hvilke vilkår der gælder ved en andelshavers overgang til lejer og at sikre den rigtige balance, hvor hverken beboer eller udlejer begunstiges ved en andelsboligforeningsopløsning.” LLO mener at denne lov er ubalanceret. Dette understreges blandt andet af, at udlejer får lov til at vælge den dyreste løsning ift. husleje. Desuden kompliceres loven yderligere ved lovændringen, fordi der indføres en ny (fjerde) form for lejefastsættelse).

I LLO ønsker vi klare regler, med en god lejerbeskyttelse, der gælder ens for alle ejendommens beboere.

Du kan læse vores høringssvar til loven her: link og vores artikel i vores medlemsblad Vi Lejere nr. 1 2018 (s. 10-11) her: link

DR har foretaget en stor undersøgelse om huslejenævnsafgøresler i hele landet. Resultatet viser bl.a., at lejerne får 50 procent så ofte medhold i socialdemokratiske kommuner, som i konservative, hvilket giver lejerne meget forskellige rettigheder og mulighed for at få ret, alt efter i hvilken kommune de bor.

Undersøgelsen bekræfter LLO's opfattelse, at ens sager ikke bliver behandlet ens i landets huslejenævn, hvilket er svært problematisk. Nævnsafgørelser og huslejenævn bør helt fundamentalt ikke være afhænge af politiske tilhørsforhold eller en lejers postnummer, men fungere uafhængigt af partifarve og interesser. Udsvingene er desuden så store, at det ikke bare kan være rene tilfældigheder. DR’s undersøgelse er foretaget på baggrund af 21.719 afgørelser i alle landets huslejenævn fra perioden 2014-17.

Link til artikel

Artikel skrevet af Annette Sadolin/KAB kommunikation. I juni udgaven af KAB Indblik er der en meget informativ artikel om milliard-finansieringen af ghettoudspillet. 

Den almene boligsektor blev reddet, men nogle få beboere betaler en høj pris for det.

Finansieringen af regeringens udspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund i 2030” kom på plads d. 8. maj i en aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Forringelserne af ydelsesstøtten blev taget af bordet, og dermed skulle lejerne ikke betale de 13 mia. frem til 2045, som regeringen havde lagt op til. Dette betyder at Landsbyggefonden, der fungerer som de almene lejeres opsparing, ikke bliver tømt og at de almene lejere dermed undgår en faldende boligstandard og højere huslejer. Aftalen fra 8. maj er dermed, at Landsbyggefonden fortsat skal finansiere det, fonden normalt finansierer: renoveringer, boligsociale tiltag etc.

D. 9. maj indgik regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti en aftale om udmøntning af boligdelen af regeringens såkaldte ”ghettoplan”.

Den nye aftale ligner – desværre -  på en lang række punkter regeringens oprindelige plan fra marts 2018, - bortset fra finansieringen. De vigtigste tiltag i planen er:

1. Beboerdemokratiet bliver i højere grad styret af boligministeren, kommunerne og boligorganisationen, fremfor beboerne selv. Beboerne har altså ikke det sidste ord, når det skal besluttes om deres boliger skal sælges eller rives ned.
2. De såkaldte ”ghettokriterier” ændres, så flere boligområder nu bliver omfattet. Med andre ord flytter man målstolperne igen. Fremover vil der alene kunne være tale om en ”ghetto”, hvis andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct. (ellers er man et udsat boligområde).
3. Det fastholdes at, de såkaldte ”hårde ghettoområder”, maksimalt må have 40 % almene familieboliger. Der kan dog gøres en undtagelse under særlige omstændigheder.
4. Salg af almene boliger fastholdes som et middel til at nå målet på de 40 %, som noget nyt skal salgsprovenuet kunne gå til at købe grunde til almene boliger i andre områder.
5. Rettighederne ved genhusning for de beboere, der får nedlagt eller solgt deres bolig, er stadigvæk uoverskuelige og uklare. Med den nye aftale, er det aftalt at lejerne skal genhuses ”internt i boligområdet”. Det er uvist hvor disse boliger skulle komme fra, når nu deres bolig netop er revet ned eller solgt til andre. Der er heller ikke nævnt hvilken husleje de skal betale.
6. ”1-kilometers-reglen” gennemføres, selvom nyere praksis fra Højesteret viser, at det er overflødigt. Dette vil have mange utilsigtede konsekvenser. Lejere kan eksempelvis risikere at blive sat på gaden, hvis de bliver udsat for vold af et andet medlem af husstanden.

Aftalen af 9. maj betyder samlet set, at hvis hr. og fru Hansen har for mange naboer, med en lav indkomst og en kort uddannelse, så risikerer de at blive smidt ud af deres bolig. Det gælder også selvom de stemmer nej til nedrivning eller salg på et afdelingsmøde og de kan ikke være sikre på at få en lignende bolig til en lignende husleje. Regeringen anslog i sin tid, at dette forslag vil berøre 11.000 husstande. Vi ved dog ikke hvor mange, der præcist er tale om efter ”ghettokriterierne” blev ændret.

Samlet set er der med aftalen af 9. maj tale om en klar forbedring i forhold til det nærmest lejerfjendske udgangspunkt i regeringens udspil fra marts 2018, men der er tale om en række tilbageskridt i forhold til den nuværende lovgivning, for de personer der bliver omfattet af de nye regler. Tusindvis af almene lejere, der hver dag står op og passer deres arbejde, betaler deres skat og i øvrigt opfører sig ordentligt, bliver nu kastebold i Folketingets kamp mod de såkaldte parallelsamfund.

Aftalen af 9. maj har således åbenbart været prisen for, at lejernes opsparing i Landsbyggefonden ikke bliver tømt.

For familien Hansen der nu går en utryg og usikker tid i møde på et af de meste centrale livsvilkår, deres bolig, er det en meget høj pris at betale.

 

Pressekontakt:

LLO’s landsformand Helene Toxværd tlf. 20 60 96 65:

 

Bilag:

De nye ”ghettokriterier” [citeret fra aftalen d. 9. maj]

Der gælder hermed følgende ghettokriterier for fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere:

 

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.

3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.

 

På baggrund af ghettokriterierne defineres følgende områdelister, som lægges til grund for målretningen af de indsatser, der igangsættes:

A. Udsatte boligområder opfylder mindst to af ghettokriterierne 1 til 4.

B. Ghettoområder opfylder mindst to af kriterierne 1 til 4 og opfylder tillige kriterie 5.

 

Lars Løkke Rasmussen vil ikke give en klar garanti til beboerne i den almene sektor om, at regeringens ghettoplan ikke vil betyde huslejestigninger. Det kom frem under tirsdagens spørgetime i Folketinget. Regeringen ønsker at tage 12 milliarder af Landsbyggefondens midler til finansiering af ghettopakken. Det er beboernes opsparede midler, som hvis de tages fra fonden, vil mangle til at betale for renoveringer i den almene sektor. Derfor frygtes det nu, at der i stedet kan blive tale om huslejestigninger, når der i fremtiden skal renoveres.

Det er helt urimeligt, at beboerne i alle landets almene afdelinger nu kan risikere at betale to gange, når de skal have renoveret deres egendom. Parallelsamfund er et samfundsproblem - derfor skal hele samfundet betale for løsningen - og ikke kun de almene lejere. 

Link til artikel