Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

LLO’s historie

Lejernes Landsorganisation har en langstrakt historie som lejerforening. Organisationen opstod i sin tid som modtryk imod et boligmarked med stigende bolignød, som desuden fungerede under særdeles barske forhold med udsættelser, trusler, vold og lejestigninger uden offentlig regulering.

Bolignød og boligspekulation

Lejerbevægelsens første spæde forsøg på at organisere sig blev gjort omkring udbruddet af 1. verdenskrig (1914-18). Det var bolignød, boligmangel og uhæmmet spekulation i det private udlejningsbyggeri, der fik lejerne til at stå sammen i forsøg på at organisere sig, både lokalt og på landsplan. Københavns og Frederiksbergs huslejerforeninger stiftedes i henholdsvis 1917 og 1918, og Randers Lejerforening også i 1918. De drivende kræfter i foreningsdannelsen var byens bedrestillede lejere, og der var altså ikke tale om en arbejderklasse-organisation. Den sociale sammensætning af den totale medlemsskare var dog en anden: 1/3 faglærte arbejdere og 1/3 ufaglærte arbejdere. Foreningernes økonomiske grundlag var medlemmernes kontingent, der fx hos Frederiksberg Huslejerforening i 1918 var på 1 krone årligt.

Opbygningen af en landssammenslutning skete forbavsende tidligt, også før de fleste lokalforeninger var etableret. Dette skete med De samvirkende Danske Lejerforeninger, der blev stiftet ved en kongres i 1917, og allerede året efter kunne berette om en medlemsfremgang fra 1000 til 30.000 medlemmer, som voksede yderligere til 50.000 i 1920. Sandsynligvis havde de drivende kræfter i De samvirkende Danske Lejerforeninger rejst rundt i landet og holdt foredrag på offentlige møder, hvorfra der blev stiftet lejerforeninger.

Under Venstre-regeringen fra 1920 – 1924 vedtog Rigsdagen en ny boliglovgivning, der fratog lejerne så at sige enhver rettighed: Huslejenævnene ophævedes, huslejen fastfryses i 3 år for eksisterende lejemål, byrådet kan give ejeren tilladelse til at fravige reglen, ligesom at han også får opsigelsesretten tilbage. Disse ændringer gav i 1925 anledning til mere diskussion på møderne, end det var sædvanligt i Randers Lejerforening og De samvirkende Danske Lejerforeninger. Til sidst resulterede det også i, at lejerforeningerne delvist døde ud. Udenfor København overlevede de kun i Aarhus, Køge og Lyngby.  

I midten af 30’erne så man et mere håndfast forsøg på at organisere sig. Specielt da huslejereguleringen ophæves fra 1931, og huslejelovgivningen fra 1931 til 1937 stort set var ikke-eksisterende i Danmark. 30’erne var i det hele taget en tid med massearbejdsløshed og fattigdom, og lejerbevægelsen bed sig nu for alvor fast. Men først i 1937 lykkedes det, at få gennemført en egentlig lejelov.

Grundejerne var tidligere på færde. Mange grundejerforeninger var etableret før århundredeskiftet – Kjøbenhavns Grundejerforening allerede i 1857.

Værn dit hjem – og byg det selv

Danmarks Lejerforbund oplevede, med Hans Andersen i spidsen, en massiv medlemsfremgang. I årene 1940-45 dannede han en lang række lejerforeninger ude i landet. Han rejste land og rige rundt og fik lejerne organiseret.

Det blev på kongressen i 1942 noteret med tilfredshed, at man havde fået en huslejelovgivning, en selvstændig lejelov – og det var et kæmpe fremskridt på baggrund af det anarki, der havde hersket indtil 1937.

I 1943 føjede Danmarks Lejerforbund et slogan til det hidtidige ” Værn dit hjem”. Nu hed det ”Værn dit hjem – og byg det selv”. Samme år blev Lejernes Boligselskab stiftet.

Danmarks Lejerforbund arbejdede politisk for øget støtte til det sociale og almennyttige byggeri. Der måtte bygges for jævne mennesker, hvis det store antal husvilde, og de mange der boede i usle og saneringsmodne boliger, skulle hjælpes. Der var både boligmangel og bolignød. Kravet om flere og bedre boliger blev rejst over hele landet. I 1946 blev boligstøtteordningen revideret. Der var ikke bygget noget af betydning i krigsårene, og der var et voldsomt pres på det sociale og almennyttige byggeri.

Mislykket enighed

Årene mellem 1946 og 1966 var præget af utallige forsøg på at komme overens og blive enige om en passende boligstøtteordning. Boligspørgsmålet var blevet et centralt punkt i den politiske debat. Det kan utvivlsomt tilskrives lejerbevægelsens ihærdige agitation, en lejerbevægelse med organisatorisk styrke – og dermed en lejerbefolkning, der fik et mere bevidst forhold til den boligpolitiske situation. Der blev i halvtredserne gjort flere forsøg på en sammenslutning af Danmarks Lejerforbund og De samvirkende Lejerforeninger. Nu var den politiske polarisering imidlertid forstærket.

Forsøget på at forene kræfterne strandede tilsyneladende på spørgsmålet om partipolitiske synspunkter og de midler der blev brugt i organisationernes propaganda.

Sammenslutningskongressen 1966, LLO dannes

I 1966 gennemførtes der væsentlige ændringer i boliglovgivningen, der ramte lejerne. Der blev åbnet op for en politik med ejerlejlighedsudstykninger og lejestigninger. Forud herfor var, som tidligere nævnt, lejerne organiseret i to konkurrerende lejerorganisationer: De samvirkende danske Lejerforeninger (stiftet 28. januar 1917) og Danmarks Lejerforbund (stiftet i 1941).

Angrebene på lejernes interesser bidrog til, at disse to organisationer netop i 1966 fandt sammen og dannede Lejernes LO (LLO). Det skete i weekenden den 29. - 30. oktober 1966 ved en enhedskongres, der blev afholdt på Frederiksberg. Formanden for Danmarks Lejerforbund, Hans Halvorsen, Frederiksberg, blev valgt som formand for den nye fælles organisation. Næstformand blev Arne Christiansen fra De samvirkende danske Lejerforeninger.

Lejernes LO har i dag lokale afdelinger i de fleste større byer i landet. Organisationen er aktiv i forhold til boligpolitiske spørgsmål nationalt og lokalt. Derudover kan den enkelte lejer, hvis man er medlem, søge råd og assistance omkring lejeforhold.

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser