Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

30-03-2016

Stud. jur. søges til sagsbehandling i leje- og boligret

Har du lyst til at få konkret erfaring med sagsbehandling indenfor lejeret og boligret?

Så bliv stud. jur. ved LLO Djursland. Vi søger et par stud. jur., der ønsker at udvikle praktiske færdigheder inden for sagsbehandling af leje- og boligretssager.

Hvem er vi?

LLO Djursland er en del Lejernes Landsorganisation. Vi arbejder for at sikre lejernes vilkår og består af 27 lokalafdelinger, som har 50.300 hustande som medlemmer.

LLO Djursland er i gang med organisatoriske ændringer og etablering af et nyt servicekontor. Vores kontor behandler og rådgiver medlemmernes sager. Vi yder konkret rådgivning og juridisk bistand for medlemmer, som har problemer med deres lejeforhold.

Vi søger

En stud. jur. der har interesse og viden om det leje- og boligretslige område. Du skal have gåpåmod til at servicere indkommende lejere og kunne give dem lejeretslig rådgivning.

Det er yderligere vigtigt for os, at vores studenter er indforståede med LLO’s formål. Du skal have et positivt socialt sindelag og have øje for samspillet mellem jura og menneskers livsvilkår.

Vi tilbyder

Et studiejob med faktiske juridiske problemstillinger. Du vil få ansvar for egne sager fra start til slut og rådgive medlemmer i lejeretslige spørgsmål. Du vil derudover skulle stå for korrespondance mellem lejere, udlejere, advokater, fogedretten og beboerklagenævnet.

Vi kan desuden tilbyde deltagelse i kurser og konferencer om lejeretsforhold.

Arbejdstiden

Afklares efter aftale, men kan værre fra 5 – 15 timer ugentligt. Du skal kunne dække over en vagtplan med kontortid på vores kontor.

Der er tale om lønnet arbejde. LLO Djursland dækker transportudgifter m.m., så du ikke får udgifter i forbindelse med arbejdet.

Ansøgning sendes til:

Henrik Søgaard
Formand LLO Djursland

Lejernes Landsorganisation
Afdeling Djursland

Mail: Henrik@laursen.mail.dk

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser