Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

15-08-2023

Fraflytningssag fra Aarhus: Lejer fik sit depositum tilbage!

Det er ikke altid at ens udlejer har orden i tingene - og det kan komme dig som lejer til gode. Det gjorde det i hvert tilfælde i denne sag fra Aarhus.

En udlejer havde i henhold til lejekontraktens § 8 den indvendige vedligeholdelse. Til trods for dette fremsatte udlejer på fraflytningssynet flere krav om istandsættelse og rengøring over for den fraflyttende lejer.

Efter synet fremsendte udlejer en fraflytningsopgørelse til lejer og krævede at lejer betalte 16.499 kr. i udgifter til istandsættelse og rengøring.

LLO kontaktede herefter udlejer og gjorde opmærksom på, at udlejer havde den indvendige vedligeholdelsespligt. Herefter anerkendte udlejer forholdet uden det var nødvendigt med en huslejenævnssag og tilbagebetalte lejers depositum på i alt 13.054,62 kr.

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser