Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

11-10-2023

Vismandsrapport #3

Af Anders Svendsen, chefjurist i LLO Danmark

Vismændene beregner en lavere "gevinst" for lejerne end fx DREAM, Danish Research Institute for Economic Analysis and Modelling.

Den netop udgivne vismandsrapport om huslejeregulering beregner den fordel som lejerne har ved en reguleret husleje (en såkaldt "reguleringsgevinst") anderledes end andre studier.

Konkret påviste et dansk studie udført af Dream-gruppen fra 2012, at lejernes reguleringsgevinst var 60%.

Vismændene kom frem til 30%.

Det fremgår ikke af rapporten hvilke huslejer, man lægger til grund for vurderingen, men hvis man regner lidt baglæns og antager at den almindelige ældre udlejningsbolig er på 77 kvm. Så er den årlige kvadratmeterleje (for lejemål med fri leje) ca. 950-1.000 kr.

Dette er væsentligt lavere end de niveauer der er lagt til grund i fx ekspertgruppens rapport om boligreguleringslovens § 5, stk. 2., hvor jeg selv var med.

Der er derfor en risiko for, at Vismændene underdriver reguleringsgevinsten.

Ikke desto mindre vil det være godt for vurderingen af rapporten at få tydeliggjort forudsætningerne. Jeg har derfor skrevet til Det Økonomiske Råd for at få oplysningen.

Links til de relevante rapporter:

DREAM: Konsekvenser af huslejeregulering på det private udlejningsboligmarked
- En mikroøkonomisk undersøgelse for 2000’erne af @Joachim Borg Kristensen (s. 40).

DØRS: Dansk Økonomi 2023 efterår s. 214.

 

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser