Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

11-07-2016

Nyeste lejeregler koster MÅSKE samfundet 485 millioner om året

Som Winston Churchill sagde:. "Der er løgn, forbandet løgn og så er der statistik..." 

Ejendomsforeningen Danmark (ED) har lavet en beregning på, hvor store byrder Folketinget har pålagt de danske udlejere ved de lejelovsændringer, som trådte i kraft i perioden 1/7 2015-1/7 2016.

På en eller anden måde er man i ED nået frem til et beløb på 485 mio. kr. I ‪#‎LejernesLO‬ sætter vi et stort spørgsmålstegn ved beregningen, idet de sidste ændringer først trådte i kraft for en uge siden. Det er simpelthen ikke muligt at fastslå nogen ”omkostning” på nuværende tidspunkt. De 485 mio. kr. er derfor et indlæg i rækken af ”det er synd for de danske udlejere”, ikke et tal der afspejler virkeligheden - og ikke en gang en statistik i Churchills forstand.

I LLO er vi indstillet på at tage de danske boligadministratorers vanskeligheder alvorligt – men kun hvis de er seriøse, hvilket desværre ikke er tilfældet i denne sag.

Link til ED pressemeddelelse: ejendomsforeningen.dk/nyeste-lejeregler-koster-samfundet-485-millioner-om-aaret

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser