Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

06-10-2016

Er regeringens boligudspil fair?

Regeringens udmeldinger for boligudspillet behandler alt overvejende skatterabatten til boligejerne. De fremtidige vilkår for de 40 procent af vælgerne, der lejer deres bolig er blot beskrevet i et appendiks til forslaget. Opbremsningen i grundskylden vil nedsætte huslejen - også på lejeområdet - men fra 2021 og frem vil den skatterabat som sikrer lejerne gradvist aftrappes.

Tryghed på lejeområdet?

Lejerne efterlyser, at trygheden på lejeområdet gives gennem en fastholdelse af huslejereguleringen. LLO arbejder hårdt for, at de garantier om bevaring af huslejereguleringen, som de fleste af Folketingets partier har givet LLO, også bliver indfriet ved de kommende lejelovsforhandlinger.

Huslejereguleringen gælder dog ikke for ejendomme bygget efter 1991. Her gælder markedslejen og den gives der ingen rabat. De 60.000 lejere, der bor i disse boliger med markedsleje savner en klar udmelding fra politikerne, der sikrer dem fremtidig tryghed i huslejen. Desuden er en lang række boligtilskudsordninger skåret kraftigt ned af regeringen, hvilket sammen med kontanthjælpsloftet nu sætter mange familier i en (bolig)økonomisk knibe.

 

Regeringen har lovet tryghed for boligejerne, men LLO savner klare udmeldinger, garantier og handling på lejeområdet.

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser