Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

28-03-2017

Udlejere har allerede mulighed for at sende digital post

I en artikel med overskriften "Postkrise: Udlejere vil have lov at sende digital post", bragt i Altinget 23 marts 2017, påpeger Morten Østrup Møller, juridisk direktør i Ejendomsforeningen Danmark, nødvendigheden af at kunne kommunikere digitalt med lejerne og begrænsningen ved ikke at have denne mulighed. 

Men den mulighed er allerede til stede! I lejeloven og boligreguleringloven nævnes i alt 102 områder, hvor der efter fælles aftale mellem udlejer og lejer allerede nu kan kommunikeres digitalt. Der findes i de 102 områder kun to undtagelser - opsigelser samt påkrav for manglende huslejeindbetalinger - som ikke kan ske digitalt.

LLO mener, at vi skal holde hånden under de lejere, der ikke har tilstrækkelige digitale ressourcer. Det gøres konkret enten ved at:

lade parterne aftale om de vil benytte digital kommunikation (og ikke lade udlejer varsle dette ensidigt)

bibeholde beskyttelsen ved opsigelser og påkrav.

 

Det er op til Boligudvalget at overveje spørgsmålet. Her er det LLO's forhåbning, at der i udvalgets overvejelser tages hensyn til lejerne - så lejere med manglende digitale ressourcer også tilgodeses.

Link til Altinget artikel

Link til LLO debatindlæg i Altinget

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser