Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

15-11-2017

LLO: Fem anbefalinger før kommunalvalget

Mange lejere ved ikke, at den nye kommunalbestyrelse straks efter kommunevalget skal afgøre, hvilke regler, der skal gælde for lejerne i kommunen. Politikerne skal afgøre, om der skal være loft over huslejen, indflydelse til lejerne og sikkerhed mod ubehagelige overraskelser.

"Kommunalbestyrelserne har meget at sige i boligforhold. Det gælder i forhold til, hvor høj huslejen skal være, hvor sundhedsfarlig boligerne må være, og hvor nemt eller svært det er at kræve sin ret, hvis man bliver snydt". Det skriver Anders Svendsen, juridisk og politisk konsulent i Lejernes Landsorganisation, i et debatindlæg i Altinget By og Bolig.

I LLO peger vi konkret på en række områder, man som vælger, borger, lejer... konkret kan vurdere sin kommunes forvaltning på boligområdet på. Desuden kan man som vælger prioritere boligområdet ved at pege på en af de kommunalpolitiske kandidater, der ønsker at arbejde for at forbedre disse fem områder:

 

  • Vær sikker på at kommunens beboerklagenævn og huslejenævn har tilstrækkelige og kvalificerede ressourcer til rådighed
  • Tag stilling til huslejeniveauet i din kommune ved at vedtage/beholde boligreguleringsloven
  • Sæt flere kommunale ressourcer af til at bekæmpe skimmelsvamp 
  • Byg flere almene boliger i kommunerne
  • Vær opmærksom på, at de kommunale boligskatter også påvirker lejerne

 

I linket kan læses mere om de fem områder, hvad de betyder for boligområdet, og hvorfor man som vælger bør prioritere disse.

Link til Altinget By og Bolig: Fem anbefalinger før kommunalvalget

Læs også: 13 gode lejerspørgsmål til kommunalvalget d. 21 november 2017

 

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser