Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

02-07-2018

LLO Region Midt: Store udfordringer for lejerne i dagens Danmark

LLO Region Midt drøftede følgende på deres regionsgeneralforsamling:

Huslejerne stiger markant i mange områder i hele regionen

De stigende huslejer er med til at øge uligheden i samfundet, hvor mange er ramt af reformer af dagpenge, kontanthjælpsloft og lave ydelser til mennesker på integrations ydelser og flexjob.

I nogle kommuner i regionen er lejerne endnu dårligere stillet, da byrådet ikke vil lade Boligreguleringsloven gælde.

LLO Region Midt kræver at Boligreguleringsloven skal indføres i ALLE kommuner over hele landet. Og det ansvar kan ikke overlades til de enkelte byråds forgodtbefindende.

Boligreguleringen skal indføres ved lov så alle lejere i Danmark får en bedre beskyttelse mod udlejernes vilkårligheder og ågerhuslejer.

LLO Region Midt opfordrer de lejervenlige politiske partier til at arbejde aktivt for at få boligreguleringen gennemført ved lov.

Forsvar beboerdemokratiet og bevar vores almene boliger

VLAK regeringen med deres venner i DF og desværre også med Socialdemokratiets hjælp har lanceret et massivt angreb på de almene boliger i form af et opgør med såkaldte ”parallel-samfund”.  Beboerdemokratiet sættes ud af spil, særlige befolkningsgrupper kan ikke bosætte sig hvor de vil, børn skal indoktrineres, 1000-vis af hjem skal enten bulldozes væk eller sælges til boligspekulanter. Det hele krydret med en kraftig undertone af racisme. Og oven i hatten skal lejere selv betale for gildet.

LLO Region Midt taget skarpt afstand fra regeringens såkaldte ghetto-udspil.

Den almene boligform skal ikke ødelægges men udbygges og udvikles. Vi ønsker en solidarisk boligform som er fri for spekulation og sætter mennesket i fokus.

Drøftet på regionsgeneralforsamlingen, den 21. juni 2018

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser