Ny lov om andelsboliger: Dårligere vilkår til konkursramte andelshavere

Folketinget har vedtaget en ny andelsboliglov, med ikrafttræden d. 1. juli 2018.

Den nye lov skærper kravene til at stifte en andelsboligforening. Det betyder, at der stilles større krav til foreningens økonomi. Målet er at undgå, at andelsboligforeninger går konkurs, fordi deres økonomi ikke hænger sammen fra starten. Dette er fornuftigt nok.

Den nye lov indfører desværre også ekstra byrder til konkursramte andelshavere. Som andelshaver kunne du tidligere fortsætte på de samme vilkår som de øvrige lejere i ejendommen, hvis foreningen gik konkurs. Derfor kunne de andelshavere, der mistede deres indskud (som i nogle tilfælde var på flere millioner) trods alt blive boende som lejere.

Nu kan de konkursramte andelshavere stadigvæk blive boende som lejere, men de risikerer at få et seksårigt ”tillæg” til deres husleje, så de skal betale det samme som et gennemsnit af det de tidligere betalte i boligafgift i de sidste fire år. Hvis huslejen efter lejelovens almindelige regler kan blive højere end boligafgiften, må udlejer dog vælge denne løsning.

I loven står der at det tilstræbes, ”at skabe klarhed for lejer og udlejer om, hvilke vilkår der gælder ved en andelshavers overgang til lejer og at sikre den rigtige balance, hvor hverken beboer eller udlejer begunstiges ved en andelsboligforeningsopløsning.” LLO mener at denne lov er ubalanceret. Dette understreges blandt andet af, at udlejer får lov til at vælge den dyreste løsning ift. husleje. Desuden kompliceres loven yderligere ved lovændringen, fordi der indføres en ny (fjerde) form for lejefastsættelse).

I LLO ønsker vi klare regler, med en god lejerbeskyttelse, der gælder ens for alle ejendommens beboere.

Du kan læse vores høringssvar til loven her: link og vores artikel i vores medlemsblad Vi Lejere nr. 1 2018 (s. 10-11) her: link