Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

04-09-2018

Kommentar fra LLO i Danmark til forslag om fire lokalafdelingers forslag til udmeldelse af LLO

Fire lokalafdelinger (LLO Aarhus, Randers/Djursland, Vestsjælland og Esbjerg) har stillet forslag om udmeldelse af LLO med henvisning til, at der på LLO’s kongres i oktober stilles forslag til en ny struktur i LLO. Det er afdelingernes opfattelse, at disse forslag vil betyde, at man vil stoppe med at være selvstændige afdelinger.

Det er LLO i Danmarks opfattelse, at disse indkaldelser til ekstraordinære generalforsamlinger sker på et forkert grundlag:

For det første er man allerede i dag, som medlem af LLO, medlem af en landsorganisation. Dette betyder blandt andet, at det er muligt for lejere at flytte fra en LLO-lokalafdeling til en anden, når man i øvrigt flytter bopæl. Med forslaget til kongressen sker muligheden for at påvirke LLO fortsat i og gennem den lokale afdeling, og hovedbestyrelsen er stadigvæk den højeste myndighed imellem kongresserne, ganske som det er nu.

For det andet vil lokalafdelingerne efter kongresforslaget stadigvæk have råderet over den del af kontingentet, der ikke går til landskontingent og udgifter til sagsbehandling og service. Opkrævningen vil foregå centralt, som man kender det fra eksempelvis fagbevægelsen.

For det tredje, så foreslås sagsbehandlingen professionaliseret med den nye struktur, så man får den samme gode service uanset om man bor i København eller Skagen og den samme adgang til service (ens åbningstider i hele landet etc.). Konkret gives der stadigvæk mulighed for, at arbejdet kan laves lokalt, men der oprettes decentrale sagsbehandlingscentre og der laves en ”LLO-uddannelse” med henblik på opkvalificering af vores i øvrigt dygtige lønnede personale og frivillige.

Endeligt skal det for en god ordens skyld nævnes, at de fire afdelinger ikke har betalt deres kontingenter til LLO i Danmark, som forfaldt til betaling senest d. 31/3 2018. Det er ikke rimeligt, at disse bestyrelser ikke betaler deres kontingent, når nu almindelige medlemmer skal gøre det.

Derfor, hvis du ønsker at være en del af en landsorganisation, der netop har holdt 100 års jubilæum, og hvis du ønsker en god professionel service i hele landet, så bliv i LLO. Mød op og stem nej til udmeldelse. I modsat fald vil bestyrelserne i de fire lokalafdelinger melde dig ud af LLO, og du kan ikke få hjælp fra LLO medmindre, at du melder dig ind på ny.

Læs artikel i vores medlemsblad, Vi Lejere, om netop ændringsforslagene til "Et helt nyt LLO": Link

 

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser