Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

04-03-2019

Udenlandske kapitalfonde giver flere sager i LLO

Som du måske har hørt i medierne, køber udenlandske kapitalfonde stort op i København og omegn.

Strategien er, at de straks efter overtagelsen igangsætter moderniseringsarbejder og varsler lejeforhøjelser – og i mange tilfælde betyder deres adfærd, at lejerne med god grund bliver bekymrede for, hvad der sker med deres boliger.

Dette afstedkommer, at lejerne går til LLO for at få bistand, fordi det er LLO, der kan hjælpe i den situation.

I én ejendom har en overtagelse fx betydet huslejenævnssager for 145 af de godt 650 lejere.  I en anden har en kapitalfondsovertagelse betydet huslejenævnssager for 41 af de 110 lejere.

Af denne årsag har LLO Hovedstaden i de første to måneder af 2019 åbnet 10 % flere sager end i samme periode i 2018.

Samtidig oplever vi generelt i LLO et meget stort antal henvendelser fra bekymrede og vrede lejere og beboerrepræsentationer, som gerne vil klædes på til at imødegå og i videst udstrækning forhindre fremtidige problemer pga. kapitalfondes opkøb af den ejendom de bor i.

I LLO fører vi alle sager og besvarer alle henvendelser - det er det LLO er sat i verden for. Men dette kan desværre også medvirke til lidt længere svar- og sagsbehandlingstider. Vi håber I vil have forståelse for dette. 

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser