Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

22-04-2022

Beboere så deres ejendom foreslået som daginstitution

Et debatindlæg af foreningen Bedre Børneliv i Lyngby Taarbæk Kommune, satte kort før påske en skræk i livet hos en række beboere, som er lejere i en ejendom ejet af kommunen, som kommunen har sat til salg.

I debatindlægget foreslår foreningen Bedre Børneliv, at ejendommen omdannes til børneinstitution, hvilket fik lejerne på banen, da de hverken er blevet inviteret ind i debatten eller er blevet orienteret om de mulige planer.
Tilbage står spørgsmålet: kan man sådan uden videre tvangsflytte og genhuse en række lejere?
 
Det Grønne Område har stillet følgende spørgsmål til LLO: Kan kommunen bruge bygningerne til dagtilbud, hvis man ønsker det?
 
“Det er en helt almindelig lejekontrakt, så lejere er stillet på samme måde ved en ny udlejer. De kan som udgangspunkt ikke opsiges af udlejer, så lejerne har krav på at blive boende. Man kan ikke sige lejere op, fordi man vil have andre lejere ind,” siger chefjurist ved Lejernes Landsorganisation, Anders Svendsen, efter Det Grønne Område bad ham gennemgå Anne Martinsens lejekontrakt.
“Først skal de spørge sig selv, om det er en god idé. Man kan godt foretage store ombygninger af ejendomme, herunder nedrivning af boligen, men så skal man stille erstatningsboliger til rådighed og have kommunalbestyrelsens tilladelse til at nedlægge en bolig. Men det er ikke noget, vi normalt ser. Det er noget, som vil kunne ende i en retssag om, hvorvidt man har lov til det eller ej. For lejere kan protestere. Det er ikke nemt, særligt ikke hvis lejerne ikke accepterer det. Og det er bestemt ikke nogen hurtig løsning,” siger Anders Svendsen.
 
Konklusion: Lejerne er heldigvis beskyttet af lejeloven, hvilket debattøren nok skulle have sat sig ind i, inden debatindlægget blev publiceret.
 
Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser