Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

18-03-2016

Skimmelsvamp er stadig et problem

Skimmelsvamp er stadig et problem. LLO’s afdeling i Horsens har de første 2 måneder af 2016 rundet sager med skimmelsvamp i ca. 30 lejligheder. Men trods øget vejledning af kommunerne, er kommunerne stadig for sløve. LLO ønsker loven opstrammet.

Det bekymrer Lejernes LLO, at kommunerne er for længe om at tage sig seriøst af skimmelsvamp. Der er tre problemer:

  1. Lejerne bor for længe med skimmelsvamp
  2. Kommunerne inddrager ikke den rette ekspertise
  3. Lejerne efterlades i lang tid med en urimelig usikkerhed om, hvad der har forårsaget skimmelsvamp.

LLO’s afdelinger oplever gang på gang, at kommunerne er for længe om at tage sig af en sag om skimmelsvamp. Kommunen sløser, og lejerne bor for længe i boliger med skimmelsvamp.

I en sag med Hedensted kommune fik LLO Horsens efter flere rykkere at vide, at der kan forventes svar indenfor 4 uger. I februar måned 2016 besluttede LLO Horsens så at skrive til den øverste i Hedensted kommune, nemlig Borgmester Kirsten Terkilsen. Da der endelig kom et svar fra Borgmesteren stod der, at hun personlig ville gå ind i denne sag i løbet af en uge. Men det var i februar måned og indtil nu er intet sket.

I januar 2016 rundsendte Inger Støjberg, Minister for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, resultatet af en spørgeundersøgelse til kommunerne. Undersøgelsen skulle kortlægge problemer i sagsbehandlingen af skimmelsvamp. LLO blev spurgt, og vi stillede tre forslag. Men ministeren vil ikke ændre loven, kun forbedre vejledningen.

Det er ærgerligt, siger Helene Toxværd, formand for Lejernes LO, for det betyder, at vi gang på gang vil løbe panden mod en mur, når vi vil hjælpe lejerne. Konkret ønsker LLO tre lovændringer.

Kommunalbestyrelsen skal:

  • inden 8 dage orientere lejeren om, at kommunen behandler sagen, og at en medarbejder fra kommunen vil besigtige lejemålet.
  • antage en uafhængig rådgiver til at undersøge, om og i hvilket omfang, der er skimmelsvamp. På denne baggrund anmode embedslægen om at afgøre, om boligen er usund og såfremt dette er tilfældet, tilbyde lejeren en midlertidig erstatningsbolig.
  • afgive en foreløbig vurdering, der anslår årsagen til skimmelsvamp.

Med venlig hilsen

Helene Toxværd, formand for Lejernes LO

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser