Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

17-05-2016

LLO’s landsformand: Sæt loft over lejen i nybyggeriet

Lejernes Landsorganisation vil have sat loft over lejen i nybyggeriet på grund af ekstremt høje huslejer, især i storbyerne. ”Vi har brug for et opgør med den situation, der er i de store byer, nemlig at alle nyopførte, private udlejningsboliger er helt uden for huslejeregulering”, skriver landsformand Helene Toxværd i en leder i bladet Vi Lejere. ”I nybyggede boliger (dvs. boliger opført efter 1991), er der slet ingen begrænsning på lejens størrelse.

Den helt fri leje betyder ikke – som vi ellers får at vide af de mest forhærdede markedsøkonomer - at der så opføres boliger til alle, der har behov (og som kan skaffe sig arbejde og betale skat i byerne). Det betyder i stedet, at huslejen stiger eksplosivt og at boligforbruget falder, altså at boligerne bliver så dyre, at vi rykker meget tættere sammen i dem, hvis vi kan få fat i dem. 

LLO har tidligere dokumenteret, at bolignøden betyder, at man nu i København betaler helt op til 2.200 kr. pr. kvadratmeter pr. år i husleje og at afkastet på at modernisere gamle boliger også er tårnhøjt. Dermed tillader samfundet, at developere og spekulanter scorer enorme gevinster på bolignøden. Derfor må vi have indført reel regulering i alt udlejningsbyggeri – altså loft over huslejen. Også i nybyggeri”. 

(Side 2)

                                      

                                                               

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser