Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

30-05-2017

Vismandsrapport kritiserer boligskatteaftalen

I den netop offentliggjorte vismandsrapport kritiserer vismændene boligskatteaftalen således:

Det er positivt, at den netop indgåede boligaftale ophæver nominalprincippet, der siden 2001 har medført, at ejendomsværdiskatten ikke har bidraget til at stabilisere boligprisudviklingen og endvidere har ført til en geografisk skæv effektiv ejendomsbeskatning. Boligaftalen medfører imidlertid, at den effektive ejendomsværdiskat fastlåses på et niveau omkring 0,45 pct. af ejendomsvurderingen, hvilket er et godt stykke under det niveau, der vil sikre en ensartet beskatning i forhold til andre typer af kapitalindkomst. Det lave niveau giver dermed anledning til en fortsat skattesubsidiering af boligforbruget.

Overvismand Michael Svarer siger om aftalen om boligskatter: “Aftalen lægger op til at ophæve den fastfrysning af boligskatterne, der har været siden 2001. Det er positivt, men niveauet for ejendomsværdiskatten, der vil komme til at gælde fremover, er for lavt.” 

“En effektiv ejendomsværdiskat på 0,45 pct. indebærer, at investeringer i boliger fortsat vil blive favoriseret i forhold til investeringer i virksomheder.”

LLO er enig. Balancen over til lejerne er væk. Sparer lejerne op i aktier eller obligationer, bliver de i forhold til boligejerne snydt. Det er ikke rimeligt.

Link til hele rapporten (Side 67/68 omhandler specifikt boligskatteaftalen).

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser