Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

09-08-2017

Dobbeltmoral i almene boligselskaber

Dobbeltmoral i almene boligselskaber

LLO’s landsformand, Helene Toxværd, går i en leder i bladet Vi Lejere kraftigt i rette med nogle af de store almene boligselskaber for nærmest at modarbejde beboerdemokratiet. ”Det er galt, når administrationsselskaber og boligorganisationer i skåltaler og flotte pamfletter lovpriser den danske model med aktive beboere og demokrati, mens de i realiteten nærmest modarbejder beboernes mulighed for at træffe egne beslutninger, herunder hente kvalificeret sparring, råd og dåd hos lejerforeninger som LLO. Hvorfor kan store selskaber som f.eks. KAB og Lejerbo være tilsluttet udlejerforeningen ”Ejendomsforeningen Danmark” (som også tæller de danske godsejere blandt deres medlemmer) og så og samtidig på lokalt niveau anbefale, at de lokale beboere ”revurderer” deres tilslutning til beboernes forening - LLO? Det hænger ikke sammen, og det styrker ikke den lige adgang til deltagelse og indflydelse, og det styrker ikke beboerdemokratiet. Enten har man demokrati, eller også har man ikke. Blandt de store selskaber og organisationer i den almene sektor bør man overveje, om man vil eller ikke vil beboerdemokratiet. Vil man det, må man droppe dobbeltmoralen og holde sig på den demokratiske vej”, skriver LLO-formanden i sin leder. 

 

Side 2

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser