Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

27-01-2018

Hvorfor skal lejerne være gidsler?

Flere jyske kommuner har fra 1. januar 2018 valgt at sætte Beboer og Huslejenævnene ud af kraft.

Der skulle efter kommunalvalget være udpeget nye nævnsmedlemmer for en ny periode og det er endnu ikke sket, siger James Arbøl formand for Lejernes LO Horsens.

Der ligger sager, som ikke kan slutbehandles og mange lejere står således i den kedelige situation, at deres sag ikke kan afsluttes.

Vi har sager som ligger i Sønderborg, Hedensted og Horsens, hvor de først kan behandles, når de nye nævnsmedlemmer er kommet på plads og det kan først ske i marts måned 2018, siger James Arbøl.

Hvorfor lejerne skal være gidsler ved ikke få deres igangværende sager behandlet virker os ubegribreligt. Den manglende nævnsbehandling kan få økonomiske konsekvenser, det kan vi se af de sager som ligger og venter, siger James Arbøl.

Lejernes LO Horsens ved ikke om der er andre steder i Danmark, hvor denne lemfældige sagsbehandling praktiseres? Men vi ønsker at gøre opmærksom på, at sådanne forhold kan man som kommune ikke være bekendt at byde borgerne og vores medlemmer.

Hvad årsagen kan være vides ikke, men der er tale om at kommunerne ikke lever op til, at der skal være et Beboer- og Huslejenævn.

 

Lejernes LO Horsens afdeling

Hulvej 21 Horsens

Telefon 75 62 66 00

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser