Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

30-03-2018

Holtbjerg lejertillidsmænd og LLO Herning i fælles modstand mod ghettoplanen

Lejernes Landsorganisations bestyrelse i Herning har afholdt fællesmøde med formænd/repræsentanter for bestyrelser i Holtbjerg bydelen i Herning.

Baggrunden for mødet var den alvorlige situation, som er opstået for de almene lejere på Holtbjerg og de almene leje i Herning, som var indstillet til at få renoveret deres bolig, gennem de opsparede midler i Landsbyggefonden.

Landsbyggefonden er oprettet for at sikre, at når almene boliger trænger til istandsættelse, så kan Landsbyggefonden træde til med støtte til renoveringen. Pengene i Landsbyggefonden kommer fra lejernes huslejebetalinger. Når lånene i det almene byggeri er betalt ud, fortsætter lejerne med at betale til Landsbyggefonden, for dermed at få renoveret deres lejemål når boligerne trænger til i istandsættelse.

Med regeringens ghettoplan lægges der nu op til, at 12 milliarder kroner af lejernes penge bruges til  ombygning, nedrivning og salg af almene boliger i de udsatte boligområder (som kun er 4% af de almene boliger).

Alene i Herning er der afsat 492 millioner kroner til renovering af over 1300 boliger.

Fra mødet udtales det: “Hvis regeringens “tyveri” af lejernes opsparede midler gennemføres, kan lejerne på Fredhøj, Sønderager, Porshøj, Sjællandsparken, HC Ørstedvej og Fredbovej godt se i vejviseren efter de planlagte renovering.

Det kan ikke passe, at de almene lejere skal fratages deres egne penge. Det vil svare til, at regeringen konfiskerede parcelhusejernes friværdi og låneomlægningsgevinst!”

Ud over en forringet boligstandard går Herning glib af byggearbejdspladser for næsten en halv milliard kroner!

Holtbjerg er ikke på ghettolisten, men regeringen foreslår en ny liste over udsatte boligområder, hvor lejerne kan blive udsat for mange ubehagelige ting. På denne liste optræder Holtbjerg. De foreslåede indgreb består af:

Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder.

Opsigelse af lejere når almene boliger skal nedrives eller sælges til private.

Fra fællesmødes udtrykkes den skarpeste protest mod, at almene lejere fremover vil kunne opsiges og smides ud af deres lejemål. Uopsigelighed i lejen har hidtil været en helt grundlæggende rettighed i Danmark.

At nedrive boliger på Holtbjerg vil være hul hovedet. Der mangler billige lejeboliger i Herning. Derimod er der et stort behov for renovering af de ældste boliger på Holtbjerg.

“At sælge ejendomme derude til private udlejere vil kun medføre een ting, nemlig højere huslejer og det vil kun gavne byens udlejere.”

Den almene boligform er ikke problemet, men løsningen. Der er brug for flere spekulationsfri boliger.” udtrykkes det fra mødet.

Sluttelig opfordrer mødedeltagerne til, at der protesteres mod regeringens overgreb mod Holtbjerg og hele den almene boligsektor. De almene boliger er en meget vigtig del af det danske velfærdssamfund - og det skal vi værne om - ikke nedbryde!

Afdelingsformand Svend Erik Jensen, Holtbjerg.

Afdelingsformand Jesper Schreiber, Holtbjerg.

Afdelingsformand Bente Christiansen, Holtbjerg.

Bestyrelsesmedlem Thomas Frost, Holtbjerg.

Bestyrelsesmedlem Hans Agerup LLO

Bestyrelsesmedlem Marius Kristensen LLO

Bestyrelsesmedlem Michael Thomsen LLO

Bestyrelsesmedlem Dennis Jespersen LLO

Bestyrelsesmedlem Lars Dohn LLO

Formand Jørgen Andersen LLO

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser