Aldrig før har det været så svært som nu at få en betalelig lejebolig i København og Aarhus - eller i andre større byer i Danmark. Tusinder af betalelige to- og treværelses lejligheder til omkring 4.000-5.000 kroner i husleje om måneden, eksklusiv varme og forbrug, forsvinder fra den privatejede udlejningssektor. Det skriver LLO's blad Vi Lejere. Det er ikke fordi, de bliver nedlagt, men fordi de moderniseres og derefter udlejes til en leje, der i gennemsnit ligger godt 80% over før-lejen. En toværelses lejelejlighed koster efter en modernisering nemt mere end 7.000 kroner om måneden - eksklusiv forbrug og varme.

En ny LLO-undersøgelse viser, at over dobbelt så mange lejligheder som Folketinget hidtil har antaget, bliver moderniseret ved genudlejning. Moderniseringer rammer især boligsøgende enlige, studerende og personer udenfor, eller med løs tilknytning til arbejdsmarkedet. De har en for svag økonomi til, at banken vil godkende dem til at låne penge til at købe en ejer- eller andelsbolig.

Direktøren for Lejernes LO i Hovedstaden, Claus Højte, anklager de to store almene boligorganisationer, AAB og FSB, for ikke at respektere det beboerdemokrati, de selv hylder i festtaler og som er fastlagt i lovgivningen. "Mange steder klemmes beboerdemokratiet af boligorganisationernes og administrationernes forestillinger om, at effektiv administration kan hæmmes af alt for meget beboerdemokrati", skriver han i en klumme i Vi Lejere. "I nogle boligorganisationer, som for eksempel AAB, lever man stadig i 1960'erne. Holdningen her er, at beboerne skam gerne må tage demokratiske beslutninger, så længe det er de rigtige beslutninger, de tager. For eksempel er det ikke en rigtig beslutning, hvis beboerne i en AAB-afdeling vil tilknytte sig LLO. Beboere i AAB har oplevet at blive skældt huden fuld, hvis de stiller den slags upassende forslag. I boligorganisationen FSB opererer man mere "elegant". Her skælder man ikke beboerne ud, hvis de taler om LLO. I stedet lægger man dem tekniske hindringer i vejen, men resultatet er det samme: Man respekterer ikke beboernes demokratiske rettigheder".

LLO's landsformand, Helene Toxværd, betragter den ny lejelov som en sejr, og sender en tak til regeringen og forligspartierne bag loven. I en lejer i Vi Lejere skriver hun: "Det store og gode er, at dette meget brede flertal i Folketinget viste, at det står bag reguleringen af det private udlejningsmarked, også i fremtiden. Et faktum, som mange lejerorganisationer i Europa og den øvrige verden misunder os." Landsformanden er dog samtidig kritisk: "Hvis man alene kunne vælge og vrage fra den bedste "hylde", så kunne forliget selvfølgelig have været langt bedre, set fra LLO's side. Der er stadig plads til store forbedringer, f.eks. i forhold til 5.2-moderniseringerne, som betyder, at det private lejeboligmarked gøres utilgængeligt for en større og større del af befolkningen. Også de enorme huslejer i det fuldstændigt uregulerede nybyggeri bør der tages fat på i fremtiden", skriver hun.

Der er utroligt mange tvister og sager i det sønderjyske, hvor lejer og udlejer går fejl af hinanden. Mange gange overholder de private udlejere ikke spillereglerne og lovgivningen. Formanden for Lejernes LO i Sønderborg, Holger Soltau, siger at "det fortsat er de samme brodne kar af udlejere, vi har problemer med. De er professionelle, og nogle af dem er ganske aggressive og forskrækker lejerne ved deres fremfærd. Der er tale om udlejere, der bevidst spekulerer i lejernes uvidenhed og naitivitet, selvom det klart fremgår af en lejekontrakt, hvad der skrives under på. Ved indflytning er de søde og flinke mennesker, som totalt ændrer opførsel ved fraflytning, og i udpræget grad lider af hukommelsestab. Desværre forsømmer lejerne ofte at få den nødvendige dokumentation af aftaler og om lejemålets tilstand."

"Ejendomsforeningen Danmark nedgør, på en usaglig måde, et vigtigt lejelovsforlig", siger Helene Toxværd, formand for Lejernes LO.

Ejendomsforeningen Danmark (ED) tilkendegiver i en pressemeddelelse en stærk utilfredshed med det lovforslag til forenkling af lejelovgivningen, som Minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, fremsatte den 17. december 2014. Efter ED's opfattelse er det nye begreb, normalistandsættelse ved fraflytning, "ikke defineret" af ministeren og ED mener, "at der er tale om en stigning i de samfundsøkonomiske omkostninger på godt 100 mio. kroner om året" og dette "er en ekstraudgift, som i sidste ende vil blive betalt af lejerne i form af øget administration."

Det er ærgerlidt, at ED kritiserer det nye normalistandsættelsesbegreb. Lovforslaget løser nemlig på en god måde den umulige situation, som mange lejere er i, når de har boet i lejemålet i kort tid. Her er lejeren blevet pålagt at nysitandsætte rør, paneler og gulve, selvom de fremtræder meget vel vedligeholdt. Det var ressourcespild og uforståeligt for lejerne og også for mange udlejere.

LLO anerkender fuldt ud, som også ED påpeger, "at der med indførelse af obligatoriske ind- og fraflytningssyn, indberetning af regnskabsoplysninger til GI og tvungne vedligeholdelsesplaner bliver øgede administrationsudgifter for udlejerne". Men ED underdriver den lettelse i udlejers administrationsomkostninger, der følger af, at udlejer for eksempel kan undgå hvert år at redegøre for omkostningerne ved udlejningsvirksomheden, at udlejer ikke længere har pligt til at fremlægge et vedligeholdelsesregnskab ved varsling af lejeforhøjelser og at den sanktion, der tidligere tvang en udlejer til at tage beboerrepræsentationen med på råd ved moderniseringer, fjernes.

Det er således LLO's opfattelse, at udlejerne med forslaget samlet set får en nettolettelse i administrationsomkostningerne.