Tirsdag den 2. maj offentliggjorde regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) en aftale indgået med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om at indføre et nyt boligbeskatningssystem.

For boligejerne betyder aftalen at:

Frem til 2021 bevares den nuværende skatterabat på ejendomsværdiskatten (den skat boligejerne betaler via indkomstskatten, lejere betaler ikke ejendomsværdiskat) .

Fra 2021 indføres det nye ejendomsvurderingssystem. For at undgå at nye vurderinger fører til stigende skatter, indføres en ny permanent skatterabat til boligejerne. Den sikrer, at alle boligejere, der har købt deres bolig inden 2021, ikke skal betale højere ejendomsværdiskat og ejendomsskat end i 2021. Skatterabatten opretholdes, indtil boligen sælges. (Ejendomsskat betales direkte til kommunen, den er også kendt som grundskyld. Alle lejere betaler ejendomsskat via huslejen)

For lejerne betyder aftalen

At for de almene udlejningsboliger indføres fra 2021 en grænse for stigningerne i ejendomsskat, sådan at stigningen begrænses til 600 mio. kr. Er stigningen i grundværdierne mindre, så stiger skatten også mindre. Dette system anvendes frem til 2040 og giver en sikkerhed for begrænsede skattestigninger.

De private udlejningsboliger omfattes af en skatterabat, der sikrer, at der i år 2021 ikke skal betales mere i ejendomsskat end efter gældende skatteregler. Skatterabatten udfases gradvist, så ejendomsskatten højst kan stige fra det ene år til det næste med 5 pct. af den samlede skatterabat i 2021. Satsen på 5 pct. indebærer, at skatterabatten for året 2021 er afviklet efter 20 år. Stiger grundværdierne efter 2021 skal der betales øget grundskyld som følge heraf.

Samlet giver dette en vis tryghed mod store stigninger, men ikke i samme omfang som for de almene lejere.

Helene Toxværd, formand for LLO, siger følgende om aftalen:

”I LLO noterer vi os med tilfredshed, at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har hørt, hvad LLO har sagt, nemlig at også lejerne betaler boligskat – og at de fortjener den samme tryghed, som Folketinget vil give boligejerne.

Når det gælder skat og skattebetaling, så ligger djævlen i detaljen. Her er vi til gengæld slet ikke tilfredse, for garantien for især de private lejere er for svag. Forligspartierne og embedsmændenes fokus har været boligejerne, ikke lejerne, det ses tydeligt i aftalen. Heldigvis ligger der også i aftalen, at systemet skal evalueres i 2020 og her får forligspartierne mulighed for at rette op på den nuværende aftale. Fra LLOs side lover vi til den tid at hjælpe dem med at huske, at lejerne også har ret til boligtryghed!”

Link til artikel Lejerne taber til boligejerne hvori Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO kommer med en række ellers svært gennemskuelige pointer.

”Luk op for Boligretten”, lyder opfordringen fra Lejernes LO, når en lejer med en lavere husleje end nogle af sine naboer bliver kontaktet af en lejer-advokat i en sag om huslejens størrelse. I den forbindelse kører retten rundt og ser på lejligheder, der minder om det, sagen handler om for at kunne fastsætte den korrekte leje ved at sammenligne lejemålene. ”I mange tilfælde er det udlejeren, som skal bevise, at lejen er rigtigt fastsat, og derfor er det også typisk udlejeren, som fremviser de fleste boliger for at bevise, at lejen skal være høj. Lejeren – og lejerens advokat – har dog også mulighed for at fremvise nogen. Og her oplever jeg desværre, at udlejerne og deres advokater har langt nemmere ved at fremvise boliger, end lejerne har”, skriver chefjurist Jakob Møldrup-Lakjer i Lejernes LO Hovedstaden. ”I sammenligningssituationen har en udlejer en naturlig interesse i at fremvise de dyreste lejemål, han/hun har på hånden, mens lejersiden har den samme naturlige interesse i at fremvise de billigste. Men mange lejere er ikke klar over, hvorfor de bliver bedt om at åbne døren og er derfor noget modvillige. Men det er jo en skam”, skriver chefjuristen og konstaterer: ”Ved at give adgang til hinanden hjælper lejerne hinanden med at sørge for, at lejen ikke stiger men måske endda i stedet falder. ”

Side 16 i Vi Lejere 1 2017

En aktiv indvandringspolitik skal følges op af en aktiv boligpolitik, fastslår LLO’s cheføkonom i medlemsbladet Vi Lejere nr. 1/2017. Jesper Larsen konstaterer med bekymring, at indvandring og asyl presser den almene boligsektor og at situationen er uholdbar. ”Mere end hver fjerde beboer i den almene boligsektor er indvandrer eller efterkommer. I den øvrige boligsektor er det kun 8 pct. Samtidig bor mere end halvdelen af alle efterkommere fra ikke-vestlige lande i den almene boligsektor. Men det er uholdbart på længere sigt, at det fortrinsvis er den almene udlejningssektor, der skal løse problemet med boliger til indvandrerne. Dermed ensrettes beboersammensætningen i den almene sektor. Det hæmmer integration og den berømte ”sammenhængskraft”. Det er ikke hensigtsmæssigt, at befolkningen bor i enklaver, og på den måde aldrig kommer til at kende de forskellige befolkningsgrupper kendetegn og adfærd. Hermed fremmes intolerance og egoisme. Derfor bør de øvrige boligformer også bidrage til at løsningen af indvandrernes og efterkommernes boligbehov”, skriver LLO’s cheføkonom.

Side 20-21 i Vi Lejere 1 2017

7.000 bestyrelser i de almene boligafdelinger køres ud på et sidespor, når der skal spares 1,5 mia. kr. i deres respektive boligorganisationer. Det skriver Lejernes LO’s blad, Vi Lejere. Baggrunden er den aftale, som regeringen 1. juli 2016 indgik med Danmarks Almene Boliger (BL) og med Kom-munernes Landsforening (KL). Aftalen indeholder en målsætning om effektivisering af den almene udlejningssektor, således at man skal spare 1½ milliard kroner i 2020 set i forhold til regnskaberne for 2014. Denne hensigt kan LLO støtte. Men LLO beklager, at aftalen følges op med forslag, der kører 7.196 afdelingsbestyrelser i de enkelte lokale bebyggelser ud på et sidespor. LLO frygter, at beboerdemokratiet dermed undergraves.

Side 12 i Vi Lejere nr. 4, november 2016.

”Når Danmark forhåbentlig inden længe får en anden regering, så skal der rettes op på V-rege-ringens helt forfejlede nedprioritering af boligpolitikken”, skriver LLO’s landsformand Helene Toxværd i en leder i Vi Lejere under overskriften ”Drop skåltalerne”.  Hun ønsker det nedlagte Boligministerium genoprettet, og fokus rettet mod ”den helt skæve udvikling i boligformerne og en prisudvikling på lejemarkedet, der kvartal for kvartal kobler en større og større del af middel-klassen af.  Især i storbyerne oplever vi en stadig større skævhed i mulighederne mellem dem, der har råd og dem, der ikke længere har råd til at bo i storbyen”. Helene Toxværd fortsætter: ”Aller-først skal vi afskaffe den vanvittige bestemmelse i boligreguleringsloven om fri huslejefastsæt-telse ved modernisering og efter fraflytning i selv gamle privatejede ejendomme (§5, stk. 2), blot de (spekulations)moderniseres for et bestemt beløb pr. kvadratmeter. ”

Side 2 i Vi Lejere nr. 4, november 2016.