Danmark har 600.000 almene udlejningsboliger. LLO har i en pilotundersøgelse spurgt bestyrelsesformændene i en række almene boligafdelinger om deres samarbejde med udlejeren – altså de almene boligorganisationer. En stor del af afdelingsformændene angiver, at afdelingsbestyrelsen ikke har haft reel indflydelse på brugen af anvisningsretten i bebyggelsen, ligesom en stor del af afdelingsformændene angiver, at man ingen eller kun ringe reel indflydelse har på ansættelse/afskedigelser af vicevært mv. Der er stor tilslutning til selv at vælge administrator i den almene familie. Endvidere at boligorganisationen som en pligt viser sammenlignelige udgifter ved fremlæggelse af budget. Ifølge undersøgelsen skal den også have pligt til at godkende sekretariatsaftaler med LLO, når de er vedtaget på et afdelingsmøde og ved urafstem-ning. Afdelingsbestyrelsernes svar viser også et ønske om, at beboerklagenævnet skal kunne nedsætte lejen ved mangler samt mulighed for, at boligsøgende kan se deres plads på ventelisten. Udgifter som følge af fejl i administrationen skal kunne pålægges alle afdelinger, siger de.
                                                                                                         

Vi Lejere side 3 og 4

LLO’s landsformand, Helene Toxværd, forholder sig i en ledende artikel i bladet Vi Lejere til regeringens planer om at rive såkaldte ghettobebyggelser ned og tvangssprede beboerne i de almene boliger.
”Men hvad skal vi gøre ved vores opsplittede samfund? ”, spørger Helene Toxværd?
”Allerførst må både regeringen og meningsdannere erkende, at der i de områder, der nu er udpeget som ”ghettoer”, ganske rigtigt findes rigtig mange beboere, som dels er belastede af deres sociale forhold, men faktisk er endnu mere belastede af at høre på, hvor forfærdelige deres boliger og boligområder er. Det hjælper ikke, ligesom det altså ikke hjælper at fortælle folk, der står op hver morgen og går på arbejde, betaler skat og er aktive i de lokale sportsklubber, at de nu må tåle, at nogen taler om at forbyde deres børn at gå på gaden om aftenen.
Det graver helt unødige grøfter og sætter skel for en stor gruppe mennesker, der på denne måde fordømmes, bare fordi de bor et sted, hvor de har råd til at bo. Lad os i stedet gøre en indsats for at få folk i arbejde og for at få dem i gang med en uddannelse. Lad os få områderne renoveret og integreret fuldt i de omliggende boligkvarterer. Og jo, nedrivning kan være en del af en sådan proces, men nedrivning i sig selv løser ingen problemer - ud over altså at få et folketing og en statsminister til at se handlekraftig ud”.
Landsformanden hylder samtidig et Danmark, hvor der også i fremtidens storbyer er plads til alle under de røde tage: Lejere, andelshavere og ejere.
                                                                                                                 

Vi Lejere side 2

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale har indgået en aftale om nye regler for andelsboligforeningers drift. Reglerne er blevet til på baggrund af et hurtigarbejdende udvalgs anbefalinger. Udvalget bestod ud over regeringen af Finans Danmark og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

Mange af tiltagene er fornuftige, da de skærper kravene til økonomien ved stiftelse af andelsboligforeninger og værdiansættelsen af disse. Dette forhindrer forhåbentlig at andelsboligforeninger, der aldrig har kunnet køre rundt, bliver stiftet. Det er positivt.

Der er desværre en stor torn i forslaget.

”Tornen” er, at andelshaverne i konkursramte andelsboligforeninger ikke længere må blive lejere på samme vilkår som andre lejere, men de skal i stedet betale en husleje, der er fastsat på en helt særlig måde. Lejen skal svare til et gennemsnit af den boligafgift, der er betalt de sidste fire år. Da boligafgiften lige før en konkurs typisk er meget høj, vil huslejen blive meget højere end normalt. Straflejen skal betales i seks år, hvorefter der skal betales husleje efter lejelovens almindelige regler. Men flytter den tidligere andelshaver inden, så skal huslejen fastsættes efter de almindelige regler. Den høje husleje skal altså kun betales af den tidligere andelshaver – han eller hun skal straffes. Vi ved ikke hvorfor, men måske mener forligspartierne, at andelshaverne selv har været skyld i konkurserne?

Men de tidligere andelshavere har typisk ofte tabt store pengebeløb, fordi de har mistet hele værdien af deres andele. De har ikke brug for seks års strafleje og de fortjener den heller ikke.

Dette tiltag rykker derfor både negativt på andelshavernes sikkerhed og på magtforholdet imellem långiver og andelsboligforeningen i eksisterende aftaleforhold.  Og det endda som den politiske konsekvens af, at realkreditinstitutionerne i en årrække har udlånt penge uden den fornødne sikkerhed og i helt uigennemskuelige iklædninger, fx SWAP-lån. I grunden helt utroligt.

Mange andre forhold, er der ikke taget stilling til i aftalen, men må vente på lovforslagets formulering, herunder hvordan andelshaverbetalte forbedringer påvirker huslejen (skal andelshaveren betale to gange?). Det er LLO’s forhåbning, at flere af disse velkendte problematikker kan blive afgjort i det nye lovforslag.

Delforlig med Danske Lejere om kontingenter

Mindre end en uge før en ny retssag i Aalborg, anlagt af LLO, indløb der et forligstilbud fra Danske Lejere, der på vegne af flere forskellige parter tilbød at afslutte flere verserende sager med et millionbeløb. En intens forhandlingsuge endte herefter med, at LLO’s hovedbestyrelse, lørdag den 23. september 2017, accepterede et delforlig på ca. 250.000 kr., vedr. et enkelt af de omhandlende udeståender.

Forligstilbuddet omfattede en række af de sager, der er opstået efter at nogle jyske afdelinger brød med LLO i 2016 og efterfølgende stiftede Danske Lejere. Første domsafgørelse i hele dette omfattende sagskompleks, faldt ved Københavns Byret i august 2017. I denne sag fik LLO medhold i, at organisationen er berettiget til 670.000 kr. i opsparet formue og kontingenter, som det tidligere LLO Skive (nu en del af Danske Lejere) har opkrævet hos LLO’s medlemmer og i LLO’s navn. Denne sag er anket til Landsretten og fortsætter som et mellemværende mellem LLO Randers/Djursland og LLO Aarhus på den ene side og Skive/Morsø lejerforening (under Danske Lejere) på den anden side.

Delforliget fra den 23. september 2017, omfatter kun en anden og begrænset del af konflikterne, nemlig betaling af skyldigt landskontingent fra tre jyske LLO-afdelinger til LLO i 2016, et kontingent LLO var berettiget til, da ingen af afdelingerne havde fulgt udmeldelsesprocedurerne i henhold til egne love, men blot ændret navne.

Lørdag den 23. september 2017, tiltrådte LLO’s hovedbestyrelse delforliget med alle stemmer mod fire. Det skete på et ekstraordinært og hasteindkaldt møde.

Landsformand Helene Toxværd, indrømmer, at det ikke var et nemt forlig at indgå, selv om det kun var et delforlig, men siger også: ” Konflikter af denne karakter er meget lidt konstruktive. Nu er der trukket en streg i sandet og LLO har fået sine kontingentpenge. Det er jeg tilfreds med.”